Categories
Strandjagt

Tilbageblik

Af og til kommer gamle jagtoplevelser ind på nethinden. Ja det er ofte sådan, at det man erindrer som oplevet for et par år siden i virkeligheden ligger langt længere tilbage i tiden. Sådan var det også med denne jagtoplevelse. Ved et opslag i jagtjournalen viste det sig, at det faktisk var helt tilbage fra oktober 1998!

I starten af oktober oplever man ofte de første rigtig blæsende dage. Det kan give liv i svømmeænderne. En aflyst dykandetur dagen før satte gang i lysten til at tage af sted fra morgenstunden, men ak og ve, som så ofte før en halv time for sent op!

Blæsten var kraftig fra vest/nordvest. Det betyder højvande, og nogle steder i Isefjorden gode muligheder for trækjagt. Da jeg var sent på den var det oplagt, at prøve inde i Holbæk Fjord. Hen til Rønnen, men da jeg var ved at ankre motorbåden op lød der skud. Det betød, at turen fortsatte ned til øerne.

Godt og vel lyst gik det derned af. Da jeg nåede frem til den påtænkte plads for dagens jagt, var der et sammensurium af fugle, pibeænder, spidsænder, gråænder og krikænder forsamlet. En spidsand måtte lade livet, og så var det ellers ud med lokkerne!

Det blev en herlig dag med højt solskin, mange trækkende fugle, og ikke mindst også en del chancer til ænderne.

Jeg har ofte problemer med venstre sideskud, vil gerne se fuglen, og skyder derved af og til under og bagved. Slet så galt gik det ikke den dag, men tendenserne var der. Det betød også og ikke mindst på grund af den kraftige blæst, at det var sjældent jeg skød mere end et skud, hvis det første var en træffer. Det var godt at have næste skud til aflivning, hvis det skulle blive nødvendigt. Der er ikke så meget ved at efterlade en anskudt and, fordi aflivningen kan være vanskelig under sådanne forhold.

En lille flok krikænder kom fint til lokænderne, under i første skud, ænderne steg lodret op, 27 m opover dem i andet skud, og en krikand dryssede.

Ellers var det mest pibeænderne, der holdt for ikke mindst fordi der det år allerede var mange unge fugle, og de er jo lidt mere taknemlige for lokkerne.

Slut med patroner, der var ikke nok med i tasken. På den anden side et par håndfugle ænder, herligt jagtvejr, mange flotte indfløj til lokænderne, der ogå betød, at der nogle gange blot blev kigget på. Hvad mere kan man ønske sig af en jagttur?

Categories
Strandjagt

Årets sidste gråænder

Det er dog noget underligt noget at skrive her i starten af december måned!

Sygdom er imidlertid enhver mands eje, og efter en eftermiddagsjagttur sidst i oktober måned til en af de kære øer i Isefjorden, der gav en and og andrik på tasken, men samtidig satte en foreløbig stopper for skudafgivelse, idet det føltes som om arm og skulder blev revet af specielt ved et aflivningsskud til andrikken.

En efterfølgende chance til krikænder resulterede blot i, at det var umuligt, at løfte geværet, så de slap alle uden, at der blev bøjet en fjer.

Nu er armen blevet ilagt metal, der giver mulighed for slagside hvis jeg falder i vandet, men samtidig betyder det en længere genoptræning, sammen med andre genvordigheder. Så alt i alt betyder det nok, at jagtsæsonen på vandet er slut for mit vedkommende.

Just hjemme på week-end fra hospitalet, må jeg nøjes med at betragte ringduerne, der sidder i morgentimerne i et par høje birketræer uden for huset, men ellers er det jo saltvandssprøjtet savnet går på.

Categories
Strandjagt

Bramgæs, der blev til grågæs

Her først i oktober får vi i Isefjorden besøg af bramgæssene i varierende mængder fra år til år.

Vedvarende østenvind i de sidste dage af september og starten af oktober kan bringe antallet betragtelig i vejret. I år har det mest været vestenvind, men alligevel er de der lige pludselig, og deres karakteriske lyd bliver et nyt element på strandjagtturene.

Et vedvarende hold i ryggen her i starten af oktober satte en midlertidig stopper for kravlejagten. Ja reelt var jeg nok aldrig kommet op af skydeprammen, hvis jeg var blevet læsset derned.

Bedring af tilstanden satte gang i en tur just i dag. Ned til øerne gik det. Det kunne jo være, der var en chance?

Det var godt og vel skydelyst, da jeg nåede frem, ingen skal sige der er problemer med at komme op om morgenen! En flok bramgæs på 40-50 stykker kørte rundt og smed sig mindre end 100 m fra mig. Nå ja de er rare at se på.

Men var de gæs der lå lidt længere fremme ikke lidt store? Op med kikkerten, nej det er vist også bramgæs. Dette gentog sig et par gange, og det gav lige pludselig gang i gæssene, men lyden havde nu fået en ganske anden klang, og 50-60 grågæs væltede derud af, mens de ved højlig gakken beklagede sig over fredsforstyreren.

Ellers var det mest pibeænder og et par store flokke af spidsænder, der fangede opmærksomheden, og en ung pibeandrik måtte lade livet, mens en kravlechance til 4 gråænder ikke bragte yderligere jagtbytte på dækket.

Categories
Strandjagt

Pibeænder

I starten af jagtsæsonen ser vi altid småflokke af pibeænder, aldrig i store mængder. Det er først lidt senere vi får glæde af strandens vel nok almindeligste and i september, oktober måned.

I november måned må pibeanden blandt svømmeænderne konkurere med gråanden om denne værdighed.

Her omkring den 20 september sås det første store træk som altid domineret af gamle fugle, hvor andrikkens piften og fløjten bliver en hyggelig lyd på strandjagtturene.

Ikke alle strandjægere er begejstret for at skyde pibeanden. De kan af og til, græsædere som de er, have en ubehagelig ram smag.

Lidt senere kommer de unge fugle, og her går det lidt bedre med det kulinariske.

Jeg har hørt betegnelsen, at pibeanden er strandjægerens rugbrød. Ikke bogstaveligt fordi det betyder mad på bordet, men måske ligeså meget fordi pibeanden giver liv på stranden. Der er altid noget at kigge på, og vælger du at kravle til den giver det ofte en lang næse, mens lokkefuglene på særlige dage kan give en spændende jagt.

Categories
Strandjagt

Så blev det september

Ande- og gåsejagten er atter i gang!

Forventningerne til starten på strandens vandfuglejagt har været tilsat en vis skepsis. Hvad ville al den regn betyde for ændernes og gæssenes færden? Der har jo været historier om mængder af gråænder og gæs på mere eller mindre oversvømmede hvedemarker.

Nå den sidste optimist er ikke født endnu, afsted midt om natten til det gammelkendte område. Det kunne jo være der var en and? Starten blev ledsaget af en vindstille morgen, hvor trækket stort set var lig nul og skyderiet tilsvarende.

Lidt op af dagen kom en del gråænder ud fra “hvedemarkerne”. Det var imidlertid andrikker med tredobbelt krølle på halen og ænder af tilsvarende klogskab, så det bragte ikke udbyttet op på store tal.

En enkelt krikand måtte lade livet, ligesom en gråandrik kom for tæt på lokænderne, og så var der gæssene. De måtte vente til næste dag, hvor en tur til “gåseøen” bragte årets første grågæs på dæk efter en spændende kravletur til en flok på 6 gæs, og yderligere chancer til gæs og gråænder, hvor forehavendet ikke rigtig lykkedes.

Categories
Fugle

Trolli-molliænder

I udkanten af Holbæk byggede et stort medicinalfirma for nogle år siden en større fabrik.

Projektet var på forhånd stærkt kritiseret i den lokale debat. I umiddelbar nærhed af det store byggeri blev et område udlagt med vedvarende græs, og en afgræsning af området har siden fundet sted. Om det var et led i lokalplanen eller blot et godt initiativ fra firmaets side vides ikke.

Helt ud til vejen er der etableret et lavvandet vandområde, man kan knapt kalde det en sø, der får lov til at passe sig selv.

Hvor der er vand er der fugle. I de sidste par år har der i juli måned siddet op til 100 grågæs ved søen og på de tilliggende græsarealer, ligesom der så sent som i år har været et kuld gæslinger. Gæssenes antal varierer meget. Den ene dag sidder der 5 og næste dag måske 25.

Området har også haft en glædelig virkning for viberne, hvor der også i år er set kuld ligesom en gråand har været på banen med 10-12 ællinger, ligesom mere sjældne arter er set ved søen.

Det mere usædvanlige skete dog her først i juli, hvor man kunne se en troldand med 8 ællinger. Mistanken om, at der kunne være noget i gære har været der i den seneste tid, da man konstant kunne observere i hver fald 2 par troldænder i “søen”. Men det kunne jo også bare være fugle, der ikke har haft til hensigt at ruge i år. Vandområdet er vel ikke typisk som ynglested for troldand, men ikke desto mindre!

Categories
Danmarks Natur

Misundelse er en grim ting!

Nu skal det ikke tages rent bogstaveligt!

En uges ferie på Langeland gav et godt indblik i, hvad andre naturbrugere gør for naturen naturligvis i deres opfattelse af hvad der er godt for naturen, men i allerhøjeste grad også for deres egen skyld.

Langeland er især på den sydlige del begunstiget af et netværk af “Nor” såvel indenlandske, som vandarealer med direkte tilknytning til det åbne “hav”.

Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening har gennem tiderne opkøbt arealer, indenlandske nor og moser på Langeland, og efterfølgende naturligvis jagtfredet og udlagt dem i en reservatlignende tilstand. Al ære og respekt for disse tiltag, det er i al væsentlighed DOF´s formål at frede og fuglebeskytte i det omfang de overhovedet er i stand til at få det gennemført.

Det er måske nok her misundelsen kommer ind i billedet. Danske jægere har, med al respekt for hvad de gør for naturen på deres egne eller lejede jagtarealer, ikke den samme indstilling til en mere solidarisk holdning. Vi ser det ene areal efter det andet blive jagtfredet ofte i forbindelse med en naturgenopretning. Jægerne står på sidelinien, og forsøger efterfølgende at redde så meget jagt som muligt, men næsten altid på andre naturbrugeres nåde og forgodtbefindende.

Vi har vores muligheder, men udnytter dem ganske enkelt ikke. Havde vi samme solidariske indstilling som DOF´s medlemmer ville vi på sigt via Jægernes Naturfond være i stand økonomisk, at byde ind på naturområder og samtidig være toneangivende når en reguleret jagt kan indpasses i stedet for som det ofte er nu ingen jagt.

Var der nogle fugle at kigge på. Jo i allerhøjeste grad! Grågæssene var der i stort tal både i reservaterne og udenfor. Fugle i luften overalt, store stæreflokke og digesvaler, som ikke er almindelige her i omegnen.

Et par agerhøns havde vovet sig ud i klitterne, tog kaglende til flugten og fløj ind i noret, satte sig på en forhøjning, hvor de med strakte halse holdt øje med fredsforstyreren inden de faldt til ro, og forsvandt sporløst i alt det grønne.

Categories
Danmarks Natur

Tur i sommerskoven

Skoven er året rundt blandt den danske befolknings foretrukne besøgssteder.

Oven på en hæsblæsende fredag-lørdag blandt andre jægere samlet i Nyborg, var det helt rart at koble af med en morgentur i den danske sommerskov.

Det kan være meget godt med skoven, men som inkarneret strandjæger skal der gerne være noget med vand samtidig. I nabolaget har vi adskillige skove, der kan matche dette krav.

Udsigten over et kært jagtområde er meget mere interessant, når der samtidig er strandfugle at kigge på.

Et par sommerklyder blander sig i selskabet med gravænder og en regnspove med et næb af længde som en mindre elefants. Vi er i høhøstetiden, og det betyder, at de gamle hunner allerede har påbegyndt deres træk med syd og overladt til regnspovehannen, at passe afkommet. Det kunne meget vel være en sådan gammel hun, der var ved at tanke op til den videre færd.

Regnspoven ledte tanken hen til dejlig augustdage fra år tilbage, og samtidig et ønske om en kort jagttid på den store vader. Ederfuglehunnerne kunne ses ud over fladen med ællinger i bovvandet. De er da ikke døde af sult i Isefjordskomplekset.

Et par skalleslugere var tilsyneladende endnu ikke kommet i gang med at ruge, men det er jo også den svømmefugl, der venter til langt hen på sommeren med denne beskæftigelse.

Lydene i sommerskoven er endnu domineret af et hav af fuglestemmer. Jeg er ikke så god til de små fugle, men bogfinkens “Jeg kommer fra Riesengebirge” eller “Det kan jeg sige lige så tit det skal være” trængte hele tiden igennem også da jeg nåede til det sted, hvor en ilder for et par år siden krydsede vejen lige foran mig.

Categories
Strandjagt

Vigen

Mange års jagtoplevelser på et bestemt terræn giver strandjægeren et ganske særligt tilhørsforhold til netop dette areal. Det kan være et sted hvor du startede din jagt i din grønne ungdom eller et areal, der blot er faldet i din smag.

Nogle strandjægere går efter de steder, hvor der kan skydes rigtig mange fugle. Sådan har jeg det ikke nødvendigvis, og kan godt tage på jagt det samme sted gentagne gange uden på nogen måde at føle kedsomhed i jagten, også selv om det kun bliver til et par fugle.

Ikke 2 dage er ens ved jagten på fiskeriterritoriet. Du oplever altid nye ting, og nogle gange også næsten uforklarlige og altid spændende ting.

Nå tilbage til Vigen, et stille og fredeligt lille område, hvor du ofte har jagten for dig selv. Det har siden jagtstarten i 1963 været et af mine foretrukne jagtområder især i den første del af jagtsæsonen, ikke fordi det vrimler med ænder , måske mere fordi, at rigtig mange af mine første jagtture gik til dette område.

Gennem alle de år er det alligevel blevet til en del fugle på netop denne lokalitet. Nu er det jo heller ikke sådan, at man er blevet så totalt nostalgisk. Der er mange andre gode jagtområde i nabolaget, og de bliver udnyttet i det omfang som tid og helbred tillader.

Categories
Aktiviteter

Jagtsti

De fleste jægere har deres favoritter. Det kan enten være på det rent jagtlige område eller en og anden konkurrenceform, som afholdes blandt jægere.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker jagtformen, hvor man plasker rundt i en båd efter ænder og gæs.

Der er én konkurrence/aktivitet som jeg sætter over alt andet, måske også fordi netop strandjagten kræver, at du sætter dig godt ind i lovgivning og vildtbiologi. Denne aktivitet er jagtsti, hvor man kan få afprøvet måske især sin manglende viden og samtidig få luftet haglbøssen i de jagtfrie måneder.

I lørdags afviklede Danmarks Jægerforbund de årlige Forbundsmesterskaber, som jeg har deltaget i hvert eneste år siden 1993 med meget vekslende resultater, men altid med en glæde over at være med!

Således også i år, hvor mesterskabet blev afviklet på Det Militære Øvelsesterræn ved Høvelte Kaserne, et areal, der var særdeles velegnet til formålet. Det var københavnerne, der stod for arrangementet, og de havde lavet en fremragende jagtsti, hvor deltagerne virkelig blev sat på nogle prøver, der var et mesterskab værdigt.

Lokalt afvikles der i de tidlige forårsmåneder jagtstier, hvor sværhedsgraden matcher ganske almindelig jægerviden og så måske nogle få lidt sværere opgaver, hvorimod mesterskaberne mere er for “nørderne”.