Categories
Strandjagt

Spidsænder

Det er sådan, at spidsanden optræder forholdsvis sparsomt på jagtterrænerne i Isefjorden.

Til gengæld ser vi den i de seneste år i hele jagtsæsonen. Det bevirker, at vi senere på året har mulighed for at se den udfarvede spidsandrik med det karakteristiske kaffebrune hoved, det hvide bryst og ikke mindst de forlængede halefjer, der giver fuglen et spidst udseende både for og bag, når man ser den i luften.

Her i starten af jagtsæsonen var der en kravlechance i Vigen. Helt nede i bunden på det totalt blanke vand lå en lille flok ænder på 8-9 stykker. Mine første tanker gik i retning af krikænder, men de virkede alt for lyse og samtidig også større.

En forsigtig kravletur bragte syn for sagen. Da jeg nærmede mig ænderne strakte de hals, og så kan man aldrig være i tvivl. Det var spidsænder.

Efterhånden blev der uro i flokken, de begyndte at svømme foran prammen, og da de lettede på skudhold måtte chancen udnyttes. Forbi i første skud, og i andet skud gik en af ænderne ind i jagtstatistikken. Dagen var reddet og årets første spidsand var under dæk.

Det var en gammel spidsandrik, der måtte studeres yderligere.

Anden var naturligvis ikke i pragtdragt, men det smukke stålblå/grå næb og de flotte vinger med det lige så smukke spejl og forvinge var lige til fuglebogen.

Categories
Strandjagt

Bramgæs, der blev til grågæs

Her først i oktober får vi i Isefjorden besøg af bramgæssene i varierende mængder fra år til år.

Vedvarende østenvind i de sidste dage af september og starten af oktober kan bringe antallet betragtelig i vejret. I år har det mest været vestenvind, men alligevel er de der lige pludselig, og deres karakteriske lyd bliver et nyt element på strandjagtturene.

Et vedvarende hold i ryggen her i starten af oktober satte en midlertidig stopper for kravlejagten. Ja reelt var jeg nok aldrig kommet op af skydeprammen, hvis jeg var blevet læsset derned.

Bedring af tilstanden satte gang i en tur just i dag. Ned til øerne gik det. Det kunne jo være, der var en chance?

Det var godt og vel skydelyst, da jeg nåede frem, ingen skal sige der er problemer med at komme op om morgenen! En flok bramgæs på 40-50 stykker kørte rundt og smed sig mindre end 100 m fra mig. Nå ja de er rare at se på.

Men var de gæs der lå lidt længere fremme ikke lidt store? Op med kikkerten, nej det er vist også bramgæs. Dette gentog sig et par gange, og det gav lige pludselig gang i gæssene, men lyden havde nu fået en ganske anden klang, og 50-60 grågæs væltede derud af, mens de ved højlig gakken beklagede sig over fredsforstyreren.

Ellers var det mest pibeænder og et par store flokke af spidsænder, der fangede opmærksomheden, og en ung pibeandrik måtte lade livet, mens en kravlechance til 4 gråænder ikke bragte yderligere jagtbytte på dækket.