Danmarks Natur | Jagtsnak

Nu skal det ikke tages rent bogstaveligt!

En uges ferie på Langeland gav et godt indblik i, hvad andre naturbrugere gør for naturen naturligvis i deres opfattelse af hvad der er godt for naturen, men i allerhøjeste grad også for deres egen skyld.

Langeland er især på den sydlige del begunstiget af et netværk af “Nor” såvel indenlandske, som vandarealer med direkte tilknytning til det åbne “hav”.

Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening har gennem tiderne opkøbt arealer, indenlandske nor og moser på Langeland, og efterfølgende naturligvis jagtfredet og udlagt dem i en reservatlignende tilstand. Al ære og respekt for disse tiltag, det er i al væsentlighed DOF´s formål at frede og fuglebeskytte i det omfang de overhovedet er i stand til at få det gennemført.

Det er måske nok her misundelsen kommer ind i billedet. Danske jægere har, med al respekt for hvad de gør for naturen på deres egne eller lejede jagtarealer, ikke den samme indstilling til en mere solidarisk holdning. Vi ser det ene areal efter det andet blive jagtfredet ofte i forbindelse med en naturgenopretning. Jægerne står på sidelinien, og forsøger efterfølgende at redde så meget jagt som muligt, men næsten altid på andre naturbrugeres nåde og forgodtbefindende.

Vi har vores muligheder, men udnytter dem ganske enkelt ikke. Havde vi samme solidariske indstilling som DOF´s medlemmer ville vi på sigt via Jægernes Naturfond være i stand økonomisk, at byde ind på naturområder og samtidig være toneangivende når en reguleret jagt kan indpasses i stedet for som det ofte er nu ingen jagt.

Var der nogle fugle at kigge på. Jo i allerhøjeste grad! Grågæssene var der i stort tal både i reservaterne og udenfor. Fugle i luften overalt, store stæreflokke og digesvaler, som ikke er almindelige her i omegnen.

Et par agerhøns havde vovet sig ud i klitterne, tog kaglende til flugten og fløj ind i noret, satte sig på en forhøjning, hvor de med strakte halse holdt øje med fredsforstyreren inden de faldt til ro, og forsvandt sporløst i alt det grønne.

Tur i sommerskoven

Skoven er året rundt blandt den danske befolknings foretrukne besøgssteder.

Oven på en hæsblæsende fredag-lørdag blandt andre jægere samlet i Nyborg, var det helt rart at koble af med en morgentur i den danske sommerskov.

Det kan være meget godt med skoven, men som inkarneret strandjæger skal der gerne være noget med vand samtidig. I nabolaget har vi adskillige skove, der kan matche dette krav.

Udsigten over et kært jagtområde er meget mere interessant, når der samtidig er strandfugle at kigge på.

Et par sommerklyder blander sig i selskabet med gravænder og en regnspove med et næb af længde som en mindre elefants. Vi er i høhøstetiden, og det betyder, at de gamle hunner allerede har påbegyndt deres træk med syd og overladt til regnspovehannen, at passe afkommet. Det kunne meget vel være en sådan gammel hun, der var ved at tanke op til den videre færd.

Regnspoven ledte tanken hen til dejlig augustdage fra år tilbage, og samtidig et ønske om en kort jagttid på den store vader. Ederfuglehunnerne kunne ses ud over fladen med ællinger i bovvandet. De er da ikke døde af sult i Isefjordskomplekset.

Et par skalleslugere var tilsyneladende endnu ikke kommet i gang med at ruge, men det er jo også den svømmefugl, der venter til langt hen på sommeren med denne beskæftigelse.

Lydene i sommerskoven er endnu domineret af et hav af fuglestemmer. Jeg er ikke så god til de små fugle, men bogfinkens “Jeg kommer fra Riesengebirge” eller “Det kan jeg sige lige så tit det skal være” trængte hele tiden igennem også da jeg nåede til det sted, hvor en ilder for et par år siden krydsede vejen lige foran mig.