Kategorier
Strandjagt

Årets sidste gråænder

Det er dog noget underligt noget at skrive her i starten af december måned!

Sygdom er imidlertid enhver mands eje, og efter en eftermiddagsjagttur sidst i oktober måned til en af de kære øer i Isefjorden, der gav en and og andrik på tasken, men samtidig satte en foreløbig stopper for skudafgivelse, idet det føltes som om arm og skulder blev revet af specielt ved et aflivningsskud til andrikken.

En efterfølgende chance til krikænder resulterede blot i, at det var umuligt, at løfte geværet, så de slap alle uden, at der blev bøjet en fjer.

Nu er armen blevet ilagt metal, der giver mulighed for slagside hvis jeg falder i vandet, men samtidig betyder det en længere genoptræning, sammen med andre genvordigheder. Så alt i alt betyder det nok, at jagtsæsonen på vandet er slut for mit vedkommende.

Just hjemme på week-end fra hospitalet, må jeg nøjes med at betragte ringduerne, der sidder i morgentimerne i et par høje birketræer uden for huset, men ellers er det jo saltvandssprøjtet savnet går på.

Kategorier
Strandjagt

Bramgæs, der blev til grågæs

Her først i oktober får vi i Isefjorden besøg af bramgæssene i varierende mængder fra år til år.

Vedvarende østenvind i de sidste dage af september og starten af oktober kan bringe antallet betragtelig i vejret. I år har det mest været vestenvind, men alligevel er de der lige pludselig, og deres karakteriske lyd bliver et nyt element på strandjagtturene.

Et vedvarende hold i ryggen her i starten af oktober satte en midlertidig stopper for kravlejagten. Ja reelt var jeg nok aldrig kommet op af skydeprammen, hvis jeg var blevet læsset derned.

Bedring af tilstanden satte gang i en tur just i dag. Ned til øerne gik det. Det kunne jo være, der var en chance?

Det var godt og vel skydelyst, da jeg nåede frem, ingen skal sige der er problemer med at komme op om morgenen! En flok bramgæs på 40-50 stykker kørte rundt og smed sig mindre end 100 m fra mig. Nå ja de er rare at se på.

Men var de gæs der lå lidt længere fremme ikke lidt store? Op med kikkerten, nej det er vist også bramgæs. Dette gentog sig et par gange, og det gav lige pludselig gang i gæssene, men lyden havde nu fået en ganske anden klang, og 50-60 grågæs væltede derud af, mens de ved højlig gakken beklagede sig over fredsforstyreren.

Ellers var det mest pibeænder og et par store flokke af spidsænder, der fangede opmærksomheden, og en ung pibeandrik måtte lade livet, mens en kravlechance til 4 gråænder ikke bragte yderligere jagtbytte på dækket.

Kategorier
Strandjagt

Pibeænder

I starten af jagtsæsonen ser vi altid småflokke af pibeænder, aldrig i store mængder. Det er først lidt senere vi får glæde af strandens vel nok almindeligste and i september, oktober måned.

I november måned må pibeanden blandt svømmeænderne konkurere med gråanden om denne værdighed.

Her omkring den 20 september sås det første store træk som altid domineret af gamle fugle, hvor andrikkens piften og fløjten bliver en hyggelig lyd på strandjagtturene.

Ikke alle strandjægere er begejstret for at skyde pibeanden. De kan af og til, græsædere som de er, have en ubehagelig ram smag.

Lidt senere kommer de unge fugle, og her går det lidt bedre med det kulinariske.

Jeg har hørt betegnelsen, at pibeanden er strandjægerens rugbrød. Ikke bogstaveligt fordi det betyder mad på bordet, men måske ligeså meget fordi pibeanden giver liv på stranden. Der er altid noget at kigge på, og vælger du at kravle til den giver det ofte en lang næse, mens lokkefuglene på særlige dage kan give en spændende jagt.

Kategorier
Strandjagt

Så blev det september

Ande- og gåsejagten er atter i gang!

Forventningerne til starten på strandens vandfuglejagt har været tilsat en vis skepsis. Hvad ville al den regn betyde for ændernes og gæssenes færden? Der har jo været historier om mængder af gråænder og gæs på mere eller mindre oversvømmede hvedemarker.

Nå den sidste optimist er ikke født endnu, afsted midt om natten til det gammelkendte område. Det kunne jo være der var en and? Starten blev ledsaget af en vindstille morgen, hvor trækket stort set var lig nul og skyderiet tilsvarende.

Lidt op af dagen kom en del gråænder ud fra “hvedemarkerne”. Det var imidlertid andrikker med tredobbelt krølle på halen og ænder af tilsvarende klogskab, så det bragte ikke udbyttet op på store tal.

En enkelt krikand måtte lade livet, ligesom en gråandrik kom for tæt på lokænderne, og så var der gæssene. De måtte vente til næste dag, hvor en tur til “gåseøen” bragte årets første grågæs på dæk efter en spændende kravletur til en flok på 6 gæs, og yderligere chancer til gæs og gråænder, hvor forehavendet ikke rigtig lykkedes.

Kategorier
Strandjagt

Vigen

Mange års jagtoplevelser på et bestemt terræn giver strandjægeren et ganske særligt tilhørsforhold til netop dette areal. Det kan være et sted hvor du startede din jagt i din grønne ungdom eller et areal, der blot er faldet i din smag.

Nogle strandjægere går efter de steder, hvor der kan skydes rigtig mange fugle. Sådan har jeg det ikke nødvendigvis, og kan godt tage på jagt det samme sted gentagne gange uden på nogen måde at føle kedsomhed i jagten, også selv om det kun bliver til et par fugle.

Ikke 2 dage er ens ved jagten på fiskeriterritoriet. Du oplever altid nye ting, og nogle gange også næsten uforklarlige og altid spændende ting.

Nå tilbage til Vigen, et stille og fredeligt lille område, hvor du ofte har jagten for dig selv. Det har siden jagtstarten i 1963 været et af mine foretrukne jagtområder især i den første del af jagtsæsonen, ikke fordi det vrimler med ænder , måske mere fordi, at rigtig mange af mine første jagtture gik til dette område.

Gennem alle de år er det alligevel blevet til en del fugle på netop denne lokalitet. Nu er det jo heller ikke sådan, at man er blevet så totalt nostalgisk. Der er mange andre gode jagtområde i nabolaget, og de bliver udnyttet i det omfang som tid og helbred tillader.

Kategorier
Strandjagt

Ederfugleællinger

Så var de der alligevel!

Spejlblank vandoverflade og et kig ned i “Tempelkrogen” gav syn for sagen. Adskillige hunner var ude at lufte ællingerne.

Det største problem for ællingerne er netop deres synlighed, og dermed også risiko for at en sulten svartbag eller sølvmåge kommer for nær.

Børnehaven, hvor flere hunner og måske også nogle unge tanter tager vare om ællingerne giver mulighed for bedre at passe på de små.

Alt andet lige går ællingerne en farlig tid i møde. Naturens orden er hård og ubarmhjertig!

Kategorier
Strandjagt

Sejltur i maj

Vejret i forårsmånederne er omskifteligt som vejret i øvrigt her i landet.

En sejltur først i maj var ikke begunstiget af stille vejr. Vinden var jævn til frisk, og det gav et par saltvandsprøjt, hvis ikke farten blev afpasset efter forholdene.

Fugle var der da, rigtig mange ederfugle men også grågæs, gravænder, et par gråænder i ny og næ og naturligvis toppede skalleslugere foruden de allestedsværende måger.

Jeg var ikke rigtig tilfreds med et så massivt opbud af også gamle hunner af ederfugl ude på det åbne vand, og i tilknytning til øerne i området. De burde rettelig tilbringe deres tid med at få udruget næste generation af ællinger, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at spotte ællinger.

Nå det kan nås endnu, så vi kan håbe, at der bliver en rimelig tilvækst hos ederfuglene til glæde for os jægere, når jagtsæsonen går ind.

Med hensyn til grågæssene kan man kun være optimist dels ser man stort set gæs overalt, og dels er gæslingerne mange steder godt i vej.

Her først i maj må vi inkarnerede strandjægere væbne os med tålmodighed, men vores tid kommer.

Jeg glæder mig allerede til 1. september!

Kategorier
Strandjagt

Ændringer i strandjagten

Efter en kold start på året 2006, hvor man syntes, at alt var helt normalt, kan det vel nok påstås, at efteråret og vinteren i hvert fald indtil skrivende stund har været atypisk. Eller er det et vejr som vi har været vidne til, der tegner fremtiden?

Alt andet lige har det milde vejr betydet en noget ændret adfærd af de jagtbare og i og for sig også ikke jagtbare arter, som f. eks regnspoven og gravanden!

En del af svømmeænderne bliver her ganske enkelt længere en tendens, der er blevet ganske markant i de seneste år. Tidligere var det ikke normalt, at se spidsænder og pibeænder langt hen på vinteren. Det samme gælder gæssene, hvor grågæssene stadig ses i stort antal her i januar måned. Så er der regnspoverne, som ligeledes er talrige.

Dykænderne har egentlig været til stede efter de normale normer, dog har vi som en ekstra gevinst haft glæde af mange sortænder i Isefjorden, hvilket ikke har været tilfældet i rigtig mange år.

Der er dog arter, hvor det milde vejr har haft en betydning. Markant færre kanadagæs har vi oplevet i denne jagtsæson, ligesom det milde vejr også har sendt færre havlitter syd på!
Trods de ændrede vejrforhold med megen regn og blæst især i den sidste del af jagtsæsonen, har det været muligt, at bjerge sig et par ænder på jagtturene.

Kulden har vi dog manglet for rigtig, at få glæde af gråænderne og kanadagæssene, som vi først ser i stort antal på stranden, når vi får lidt vinter!
Det milde vejr bevirker også, at fuglene er ekstremt stærke, og derfor ikke så lette, at jage. Så det giver en yderligere udfordring!

Skal vi leve med et mildere vejr fremover og med de ændringer som vejret vil give for jagten på stranden, eller er det i forbigående fænomen?

Det er interessant at iagttage. Men trods det atypiske efterår har det været muligt at skyde ænder i et antal, der minder om det normale, men det nok i denne jagtsæson krævet lidt større ihærdighed end i de bedste år, og for motorbådsjægerne, har den megen blæst betydet markant færre jagtdage!
Men som jeg siger turen og oplevelsen er den vigtigste!!!!

Kategorier
Strandjagt

Vinterjagt og hvinænder

Vinter og trækjagt på hvinænder er et par størrelser som hænger uhjælpeligt sammen for nogle strandjægere.

I november, december og januar kan hvinændernes fløjtende hvinen, en lyd som vingerne frembringer, når de flyver, få mange strandjægere til at finde lokkeænderne, ankre og andet nødvendigt grej frem. I denne jagtsæson skulle vi hen i januar før de blev prøvet af undertegnede.

Vejret kan være som det nu er på den tid af året med højt solskin, is, sne, tåge og let vind i hvert fald helst ikke mere end frisk vind.
Lokkejagt er ikke altid forudsigelig. Nogle dage kan selv ugunstige forhold give træk i hvinænderne. Selv holder jeg mest af en dag med let til jævn vind og højt solskin. Det giver musik på fjorden og skulle du få placeret dig på et sted hvor hvinænderne trækker og samtidig gerne vil holde til, kan du få mange gode oplevelser med de vævre dykænder, når de med dødsforagt vil gøre plastikænderne selskab. Det er om at være hurtig med skyderen, når du fra liggende stilling skal op og sidde og samtidig få hold på fuglene. Det er ikke altid det går efter planen, og det er ofte at skuddet må holdes tilbage, ellers kunne det måske give en anskydning.

Som du ligger der i dine egne tanker, kan du pludselig høre en hvinen, der går helt over i diskant og en gammel hvinandrik ligger blandt lokænderne, hvor kom den fra? Det egentlig lette skud, når man så får andrikken til at lette, resulterer ofte i en bommer. Du var alt for sikker på at den allerede lå under dæk, så det er godt at komme ned på jorden igen.

Det er netop forventningerne til et godt morgentræk, der kan få mig af sted. Skulle det så alligevel blive en nitter er der altid mange fugle at kigge på.
Af og til kan du opleve, at lokkeænderne overhovedet ikke interesserer fuglene, så kan de blive en dag med få skud men morgenerne på vinterfjorden virker til alle tider dragende på strandjægeren.

Med strandjægerhilsen
Per Clausen

Kategorier
Strandjagt

Årets sidste ederfugle

Det er vel sådan for de fleste strandjægere, at man lige skal en tur på stranden inden sæsonafslutningen for at skyde den sidste gråand, gås, hvinand eller ederfugl.
Af forskellige årsager kom jeg først i gang med at skyde ederfugle på træk for lokkere i starten af februar måned, ikke mindst på grund af den tilbagevendende blæst i week-enderne. I hele den øvrige jagtsæson var der fuldt op at gøre med svømmeænderne, grågæssene og så til sidst hvinænderne.

I den første week-end i februar skulle ederfuglene så prøves, og så kun andrikkerne. Det gav også problemer, idet jeg flere gange måtte undlade at skyde af fare for at en hun skulle komme i haglsværmen.

Strandjægerne må vel nok indrømme, at vi af og til afgiver skud til ederfugl i temmelig lange sideskud, hvorimod vi er mere påpasselige med høje skud.
Netop den sidste jagttur skulle gøre lidt op med den sidste antagelse.
En større flok passerede i anselig men ikke uforsvarlig højde med en andrik passende for sig selv. Langt frem på andrikken og så lige et lille ryk til og den gik ned så totalt dødskudt som man næsten kan forestille sig. Stålhagl no. 1 er absolut anvendelige, når holdet er i orden.
Vi har vist alle erfaret, at en and ligefrem kan sprænge i brystet når den tager vandet. Det har jeg oplevet med andre andearter, som har et naturligt tykt fedtlag på brystet. Ederfuglen er en forholdsvis mager fugl, og det var derfor med nogen forbavselse jeg konstaterede, at det faktisk var sket med denne andrik. Faldet fra den store højde havde åbnet fjerdragten ind til brystbenet, og ud over dette var begge vinger brækkede, så ederfuglen var virkelig truffet af kerneskuddet.
Der er måske noget symbolik i, at turen gav et alvorligt hold i ryggen, man kan jo lade være med at ”mishandle” fuglene, når man skyder dem.