Categories
Aktiviteter

Jagtsti

De fleste jægere har deres favoritter. Det kan enten være på det rent jagtlige område eller en og anden konkurrenceform, som afholdes blandt jægere.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker jagtformen, hvor man plasker rundt i en båd efter ænder og gæs.

Der er én konkurrence/aktivitet som jeg sætter over alt andet, måske også fordi netop strandjagten kræver, at du sætter dig godt ind i lovgivning og vildtbiologi. Denne aktivitet er jagtsti, hvor man kan få afprøvet måske især sin manglende viden og samtidig få luftet haglbøssen i de jagtfrie måneder.

I lørdags afviklede Danmarks Jægerforbund de årlige Forbundsmesterskaber, som jeg har deltaget i hvert eneste år siden 1993 med meget vekslende resultater, men altid med en glæde over at være med!

Således også i år, hvor mesterskabet blev afviklet på Det Militære Øvelsesterræn ved Høvelte Kaserne, et areal, der var særdeles velegnet til formålet. Det var københavnerne, der stod for arrangementet, og de havde lavet en fremragende jagtsti, hvor deltagerne virkelig blev sat på nogle prøver, der var et mesterskab værdigt.

Lokalt afvikles der i de tidlige forårsmåneder jagtstier, hvor sværhedsgraden matcher ganske almindelig jægerviden og så måske nogle få lidt sværere opgaver, hvorimod mesterskaberne mere er for “nørderne”.

Categories
Fisketur

Fisketur i magsvejr

Hornfiskene skulle lige prøves en enkelt gang her sidst i maj.

Mange har det vel sådan med hornfisk. De er meget sjove at fange, men man skal helst ikke have for mange af dem med alle de grønne ben.

Hornfiskene bed som tossede på “bomulden” og knapt var man kommet ud af fjorden førend det blev nødvendigt at indstille fiskeriet. 5 hornfisk er nok til undertegnede.

Der blev fisket lidt på skrømt på turen ned til og omkring øerne, og på det lave vand kunne man se slangerne stryge afsted. Bomulden giver en mulighed for at frigive de fangne hornfisk uden de lider skade, så det blev til yderligere nogle fisk, der fik friheden. Jeg bryder mig egentlig ikke om, at fange fiskene blot for fornøjelsens skyld og efterfølgende slippe dem fri. Derfor blev fiskeriet indstillet og kikkerten fundet frem.

En pæn flok grågæs trak rundt og de havde følgeskab af 2 bramgæs, der gjorde sig bemærket ved deres karakteristiske lyd. Bramgåsen yngler efterhånden en del steder i Danmark, men det ville vil være for optimisk at håbe på, at det også skulle blive tilfældet med et par gæs, der nok blot er blevet forsinket i deres færd nordpå.

Ederfuglene holdt godt, da jeg lidt af vanvare kom for tæt på et par, det gav tankerne et pift i retning af oktober, men den tid den glæde!

Categories
Både

Skaiseprammen

I Holbæk har vi en strandjæger, som uomtvistelig er en mester på sit felt. Vi andre når ham ikke til sokkeholderne, når det gælder kravlejagt. Netop passionen for denne jagtform har også givet sig udslag i udvikling og fabrikation af talrige skydepramme med fokus på den opsøgende jagt.

Pürch eller kravl, parking, skærmning eller hvad det nu hedder i de forskellige landsdele. Sidde-op eller ligge-ned jagt er et fedt, og egentlig mest et spørgsmål om traditioner i lokalområderne.

Successen på kravlejagt er i en vis udstrækning et spørgsmål om teknik, men i aller højeste grad også et spørgsmål om tålmodighed og mange års øvelse samt kendskab til lokalområdet.

John P. Jensen “Skaise” kaldet er navnet på omtalte strandjæger, og han er blandt meget andet ophavsmanden til en pram, som er et unikt stykke værktøj, når det gælder kravlejagt på lavvandede områder, men til gengæld uanvendelig på dybere vand. Prammen er en forfinet udgave af den oprindelige Holbækpram, og har naturligt nok fået navnet “Skaiseprammmen.” Prammen er en sidde-op pram, som traditionen foreskriver i Holbæk området.

Fabrikationen startede med træpramme og naturligvis senere i glasfiber. Langt over 100 skydepramme i forskellige udformninger og sågar motorbåde op til 28 fod er det blevet til gennem årene, så der er sat et markant aftryk på bådfronten især blandt strandjægerne i Holbækområdet.

Der skal lige gøres en bemærkning omkring farven på vedføjede billede. Vist trænger den til en justering. Det kommer her i løbet af sommeren.

Categories
Fugle

Nilgæs

Nilgåsen er en uønsket invasiv art, der i de seneste år ses hyppigt i den danske fauna.

Teorien er, at det man ser er undslupne fugle fra fuglehold omkring i landet.

Om det udelukkende forholder sig sådan er efterhånden et godt spørgsmål, således har vi i nærheden af Holbæk By Bådelaug her i foråret haft “fornøjelsen” af 2 gæs, der gennem længere tid sås sammen i jorddeponiet nær Bådelaugets Havn, hvor også Holbæk Strandjagtforening har tilholdssted.

Gåsen ses oftere og oftere i den danske natur, og det er et spørgsmål om den efterhånden også yngler i den fri natur?

Man kan meget let få et ambivalent forhold til denne lille gåseart, som i sin fremtoning kan minde om en gravand dog med en slankere hals og en ganske anden farvekombination.

Det meget karakteristiske hvide felt på forvingen gør gåsen let kendelig, når man i flugten ser den bagfra.

Rettelig skal gåsen efterstræbes, hvis det står til Skov- og Naturstyrelsen. Men i et så bynært område og uden for jagtsæsonen??

Categories
Strandjagt

Ederfugleællinger

Så var de der alligevel!

Spejlblank vandoverflade og et kig ned i “Tempelkrogen” gav syn for sagen. Adskillige hunner var ude at lufte ællingerne.

Det største problem for ællingerne er netop deres synlighed, og dermed også risiko for at en sulten svartbag eller sølvmåge kommer for nær.

Børnehaven, hvor flere hunner og måske også nogle unge tanter tager vare om ællingerne giver mulighed for bedre at passe på de små.

Alt andet lige går ællingerne en farlig tid i møde. Naturens orden er hård og ubarmhjertig!

Categories
Strandjagt

Sejltur i maj

Vejret i forårsmånederne er omskifteligt som vejret i øvrigt her i landet.

En sejltur først i maj var ikke begunstiget af stille vejr. Vinden var jævn til frisk, og det gav et par saltvandsprøjt, hvis ikke farten blev afpasset efter forholdene.

Fugle var der da, rigtig mange ederfugle men også grågæs, gravænder, et par gråænder i ny og næ og naturligvis toppede skalleslugere foruden de allestedsværende måger.

Jeg var ikke rigtig tilfreds med et så massivt opbud af også gamle hunner af ederfugl ude på det åbne vand, og i tilknytning til øerne i området. De burde rettelig tilbringe deres tid med at få udruget næste generation af ællinger, og trods ihærdige anstrengelser lykkedes det ikke at spotte ællinger.

Nå det kan nås endnu, så vi kan håbe, at der bliver en rimelig tilvækst hos ederfuglene til glæde for os jægere, når jagtsæsonen går ind.

Med hensyn til grågæssene kan man kun være optimist dels ser man stort set gæs overalt, og dels er gæslingerne mange steder godt i vej.

Her først i maj må vi inkarnerede strandjægere væbne os med tålmodighed, men vores tid kommer.

Jeg glæder mig allerede til 1. september!

Categories
Strandjagt

Ændringer i strandjagten

Efter en kold start på året 2006, hvor man syntes, at alt var helt normalt, kan det vel nok påstås, at efteråret og vinteren i hvert fald indtil skrivende stund har været atypisk. Eller er det et vejr som vi har været vidne til, der tegner fremtiden?

Alt andet lige har det milde vejr betydet en noget ændret adfærd af de jagtbare og i og for sig også ikke jagtbare arter, som f. eks regnspoven og gravanden!

En del af svømmeænderne bliver her ganske enkelt længere en tendens, der er blevet ganske markant i de seneste år. Tidligere var det ikke normalt, at se spidsænder og pibeænder langt hen på vinteren. Det samme gælder gæssene, hvor grågæssene stadig ses i stort antal her i januar måned. Så er der regnspoverne, som ligeledes er talrige.

Dykænderne har egentlig været til stede efter de normale normer, dog har vi som en ekstra gevinst haft glæde af mange sortænder i Isefjorden, hvilket ikke har været tilfældet i rigtig mange år.

Der er dog arter, hvor det milde vejr har haft en betydning. Markant færre kanadagæs har vi oplevet i denne jagtsæson, ligesom det milde vejr også har sendt færre havlitter syd på!
Trods de ændrede vejrforhold med megen regn og blæst især i den sidste del af jagtsæsonen, har det været muligt, at bjerge sig et par ænder på jagtturene.

Kulden har vi dog manglet for rigtig, at få glæde af gråænderne og kanadagæssene, som vi først ser i stort antal på stranden, når vi får lidt vinter!
Det milde vejr bevirker også, at fuglene er ekstremt stærke, og derfor ikke så lette, at jage. Så det giver en yderligere udfordring!

Skal vi leve med et mildere vejr fremover og med de ændringer som vejret vil give for jagten på stranden, eller er det i forbigående fænomen?

Det er interessant at iagttage. Men trods det atypiske efterår har det været muligt at skyde ænder i et antal, der minder om det normale, men det nok i denne jagtsæson krævet lidt større ihærdighed end i de bedste år, og for motorbådsjægerne, har den megen blæst betydet markant færre jagtdage!
Men som jeg siger turen og oplevelsen er den vigtigste!!!!

Categories
Strandjagt

Vinterjagt og hvinænder

Vinter og trækjagt på hvinænder er et par størrelser som hænger uhjælpeligt sammen for nogle strandjægere.

I november, december og januar kan hvinændernes fløjtende hvinen, en lyd som vingerne frembringer, når de flyver, få mange strandjægere til at finde lokkeænderne, ankre og andet nødvendigt grej frem. I denne jagtsæson skulle vi hen i januar før de blev prøvet af undertegnede.

Vejret kan være som det nu er på den tid af året med højt solskin, is, sne, tåge og let vind i hvert fald helst ikke mere end frisk vind.
Lokkejagt er ikke altid forudsigelig. Nogle dage kan selv ugunstige forhold give træk i hvinænderne. Selv holder jeg mest af en dag med let til jævn vind og højt solskin. Det giver musik på fjorden og skulle du få placeret dig på et sted hvor hvinænderne trækker og samtidig gerne vil holde til, kan du få mange gode oplevelser med de vævre dykænder, når de med dødsforagt vil gøre plastikænderne selskab. Det er om at være hurtig med skyderen, når du fra liggende stilling skal op og sidde og samtidig få hold på fuglene. Det er ikke altid det går efter planen, og det er ofte at skuddet må holdes tilbage, ellers kunne det måske give en anskydning.

Som du ligger der i dine egne tanker, kan du pludselig høre en hvinen, der går helt over i diskant og en gammel hvinandrik ligger blandt lokænderne, hvor kom den fra? Det egentlig lette skud, når man så får andrikken til at lette, resulterer ofte i en bommer. Du var alt for sikker på at den allerede lå under dæk, så det er godt at komme ned på jorden igen.

Det er netop forventningerne til et godt morgentræk, der kan få mig af sted. Skulle det så alligevel blive en nitter er der altid mange fugle at kigge på.
Af og til kan du opleve, at lokkeænderne overhovedet ikke interesserer fuglene, så kan de blive en dag med få skud men morgenerne på vinterfjorden virker til alle tider dragende på strandjægeren.

Med strandjægerhilsen
Per Clausen

Categories
Strandjagt

Årets sidste ederfugle

Det er vel sådan for de fleste strandjægere, at man lige skal en tur på stranden inden sæsonafslutningen for at skyde den sidste gråand, gås, hvinand eller ederfugl.
Af forskellige årsager kom jeg først i gang med at skyde ederfugle på træk for lokkere i starten af februar måned, ikke mindst på grund af den tilbagevendende blæst i week-enderne. I hele den øvrige jagtsæson var der fuldt op at gøre med svømmeænderne, grågæssene og så til sidst hvinænderne.

I den første week-end i februar skulle ederfuglene så prøves, og så kun andrikkerne. Det gav også problemer, idet jeg flere gange måtte undlade at skyde af fare for at en hun skulle komme i haglsværmen.

Strandjægerne må vel nok indrømme, at vi af og til afgiver skud til ederfugl i temmelig lange sideskud, hvorimod vi er mere påpasselige med høje skud.
Netop den sidste jagttur skulle gøre lidt op med den sidste antagelse.
En større flok passerede i anselig men ikke uforsvarlig højde med en andrik passende for sig selv. Langt frem på andrikken og så lige et lille ryk til og den gik ned så totalt dødskudt som man næsten kan forestille sig. Stålhagl no. 1 er absolut anvendelige, når holdet er i orden.
Vi har vist alle erfaret, at en and ligefrem kan sprænge i brystet når den tager vandet. Det har jeg oplevet med andre andearter, som har et naturligt tykt fedtlag på brystet. Ederfuglen er en forholdsvis mager fugl, og det var derfor med nogen forbavselse jeg konstaterede, at det faktisk var sket med denne andrik. Faldet fra den store højde havde åbnet fjerdragten ind til brystbenet, og ud over dette var begge vinger brækkede, så ederfuglen var virkelig truffet af kerneskuddet.
Der er måske noget symbolik i, at turen gav et alvorligt hold i ryggen, man kan jo lade være med at ”mishandle” fuglene, når man skyder dem.

Categories
Fisketur

Hornfisketur

Holbæk Strandjagt Forening var den 5. maj ude på sin årlige hornfisketur med det gode skib “Frem”. Vejret var utroligt dejligt for årstiden med solskin og let til jævn vind fra SØ.

Turen gik ned over Inderbredningen og sluttede efter et smut op i Vestre Løb ved 16.00 tiden. Hornfisk var der masser af, og det lykkedes også Peter Larsen, at fange en ørred på 42 cm.

17 medlemmer af strandjagtforeningen havde en rigtig god tur.