Categories
Strandjagt

En jæger takker af

Lokkerne er smidt under dæk og prammen trukket i land. Min far Per Clausen tabte forleden kampen til kræften.

Alle I som kendte ham fra jagten kan nikke genkendende til, at han var en engageret jæger og i særdeleshed den del som foregik på vandet. Vi i familien håber at I vil huske ham som sådan, og takker alle jægerne for de flotte ord og tanker, som rører os i familien til tårer.

Jeg mindes dengang jeg læste hans omtale om Vigen. Jeg spurgte ham:

Hvor er vi henne i verden? Er det her omkring?

Hans kryptiske svar var:

Hej Thomas!
Du er ikke helt skeløjet! Men det er en jægerhemmelighed, hvor den ligger!!

Med strandjæger hilsen
Per Clausen

Meget passende vil vil sprede hans aske i det område og element han elskede højt.

Han vil blive savnet, for han var elsket.

Per Clausen<br srcset=
♥22. januar 1945 †22. april 2009″ width=”550″ height=”413″> Per Clausen ♥22. januar 1945 †22. april 2009
Categories
Strandjagt

Gåsesnak

Sidst i oktober er der ofte chancer til grågæs efter en død periode.

Om det er et træk nordfra eller øget jagtaktivitet på land, der får gæssene ud i stranden er uvist.

I øjeblikket har vi hverandendagsvejr. Den ene dag regner og blæser det, og næste dag er det solskinsvejr og om ikke stille så dog rimeligt vejr for en strandjagttur.

På en hverdag behøver man ikke stå op midt om natten for at få en chance til ænder eller gæs. Specielt gæssene kommer ofte ud i stranden op ad formiddagen, ja sågar over middag.

Torsdag var vejret rimeligt, og det bevirkede at jeg tog afsted efter, som jeg forventede det, en and eller to.

Der var ret hurtigt chance til en enlig spidsand, der kom for tæt på i luften, ellers skete der intet af betydning.

Over middag hørte jeg pludselig gåsesnak. En familieflok på en seks-syv stykker kom nordfra, og gik direkte på vandet 400 m fra, hvor jeg lå. Fat i stikkerne og derudaf efter flokken, hvor det trods den efterhånden friske vind lykkedes at skyde en enkelt gås.

Umiddelbart efter gentog forestilligen sig, og atter måtte en ung gås under dæk efter en spændende kravletur.

Vel hjemme på havnen efterlod jeg den ene gås, den unge, til én af fritidsfiskerne på havnen, og fik i tilgift et par skrubber for ulejligheden således, at jeg kom hjem med både fugl og fisk.

Categories
Strandjagt

Mixed bag

Charmen ved strandjagt kan være muligheden for på en god dag, at nedlægge mange forskellige arter såvel svømme- som dykænder.

For år tilbage var jeg så heldig den 1/9 at skyde gråand, krikand, skeand, pibeand og spidsand, sagt på en anden måde de arter af svømmeænder, der normalt kan skydes i Isefjorden.

Helt så mange blev det ikke til her forleden, nemlig kun 3 arter krikand, spidsand og 2 pibeænder. Det var til gengæld de arter, der blev skudt efter, hvorimod gråænderne stadig er ret fåtallige på stranden. Dykænderlige skydes sjældent på den lokalitet, hvor jagten foregik.

Gråænderne ligger formentlig og hygger sig på udvalgte steder, men når det bliver lidt koldere får vi nok glæde af den almindeligste and igen.

Categories
Både

Skaiseprammen

I Holbæk har vi en strandjæger, som uomtvistelig er en mester på sit felt. Vi andre når ham ikke til sokkeholderne, når det gælder kravlejagt. Netop passionen for denne jagtform har også givet sig udslag i udvikling og fabrikation af talrige skydepramme med fokus på den opsøgende jagt.

Pürch eller kravl, parking, skærmning eller hvad det nu hedder i de forskellige landsdele. Sidde-op eller ligge-ned jagt er et fedt, og egentlig mest et spørgsmål om traditioner i lokalområderne.

Successen på kravlejagt er i en vis udstrækning et spørgsmål om teknik, men i aller højeste grad også et spørgsmål om tålmodighed og mange års øvelse samt kendskab til lokalområdet.

John P. Jensen “Skaise” kaldet er navnet på omtalte strandjæger, og han er blandt meget andet ophavsmanden til en pram, som er et unikt stykke værktøj, når det gælder kravlejagt på lavvandede områder, men til gengæld uanvendelig på dybere vand. Prammen er en forfinet udgave af den oprindelige Holbækpram, og har naturligt nok fået navnet “Skaiseprammmen.” Prammen er en sidde-op pram, som traditionen foreskriver i Holbæk området.

Fabrikationen startede med træpramme og naturligvis senere i glasfiber. Langt over 100 skydepramme i forskellige udformninger og sågar motorbåde op til 28 fod er det blevet til gennem årene, så der er sat et markant aftryk på bådfronten især blandt strandjægerne i Holbækområdet.

Der skal lige gøres en bemærkning omkring farven på vedføjede billede. Vist trænger den til en justering. Det kommer her i løbet af sommeren.

Categories
Strandjagt

Canadagæs

Her sidst i januar skulle canadagæssene prøves. Indtil dato var det ikke lykkedes, at få nogle af de store fugle på skudhold. Kommer du ikke af sted kan det til gengæld med sikkerhed siges, at så får du heller ikke nogen på tasken.

Jeg havde desværre valgt en dag, hvor en del af de lokale strandjægere havde fået de samme tanker. Nå vejret var stille, så muligheden for en god jagttur kunne ingen tage fra én.

Det var lidt af en formiddagstur med prammen på slæb af motorbåden, for om muligt at spotte canadagæs nær land. Der var umiddelbart ingen at se, og derfor gik det ned til øerne.

Masser af gåsesnak men udelukkende fra grågæs, hvor det karakteristiske gak-gak-gak lød som sød musik. Canadagæssene kom dog også ud i stranden. En stor flok smed sig ude på fladen. De skulle trods den noget betænkelige placering prøves.

Med yderste forsigtighed gik det derudaf, men som så ofte før begyndte de at svømme ud på det dybe, da jeg var 60-70 meter fra dem. Der var ikke andet at gøre end at mase efter dem. De havde dog lært lektien og lettede af flere  omgange på for lange hold.

Grågæs var der stadig masser af i området, så musikken fra de mange grågæs blev erindringsbilledet fra denne sidste strandjagttur i januar måned.

I øvrigt kan man vel som konklussion tilføje, at grågåsen nu for alvor ses i hele jagtsæsonen. Jeg har i hvertfald aldrig set omkring 500 grågæs her sidst i januar måned, hv0r det normale tidligere år var nogle få stykker på vore strandjagtlokaliteter.

Categories
Strandjagt

Kravlejagt

En stor del af min strandjagt foregår som kravlejagt. Det er udfordrende og spændende jagt, som også af og til kan give grå hår, når fuglene ikke vil holde.

På sin vis er det utroligt, at man i en så forholdsvis stor båd som en skydepram vitterlig er kan komme på skud af de ofte meget vilde ænder.

Sidst i november oplevede man en af de dage hvor alting lykkedes. Det var gråændene det gjaldt, og i dag ville de holde. Det gav en del chancer, som også blev udnyttet med et rimeligt resultat.

Fuglene er her i starten af vinteren i den bedste kondition, og det er altid en fornøjelse, at samle en nyskudt gråandrik eller gråand op, og lægge under dæk til de øvrige, som tidligere på dagen lod sig overliste.

5 stykker blev det til og så yderligere på faldrebet en ung spidsand, som måtte ned trods det faktum, at en stor sten blev ramt, ligesom man skulle til at gribe geværet. Det gav panik, da de 3 spidsænder forskrækket lettede. Dens 2 makkere slap uskadt, da et dårligt skud til den and jeg fik med hjem krævede en ekstra patron, da den ikke dødskudt faldt på vandet.

Categories
Strandjagt

Husk patronerne

Så skete det igen! Ja vi har vel alle prøvet det!

Krikænderne har ikke været så talrige indtil nu på Isefjorden, men det er da lykkedes at få nogle stykker her ved efterårets første jagtture.

Forleden dag tog jeg endnu engang ud over fladerne mod de utilnærmelige pibeænder i håb om at overraske et par krikænder, som ofte ligger sammen med pibeænderne. Det ville ikke rigtig lykkes, men da jeg nærmede mig land fik jeg øje på en flok helt inde under land.

Jeg kom fint på skud, i første skud røg 2 ned og yderligere én fik jeg i 2. skud. Hurtigt en patron i kammeret, idet den ene af ænderne ikke var helt død.

Jeg steg ud af prammen, og hentede ænderne på det lave vand. Herefter gik turen op langs land, og da det var fint stille vejr, var det oplagt at padle hen til en nærliggende ø.

Da jeg nærmede mig øen kunne jeg se mange ænder, og der var også nogle krikænder blandt pibeænderne. Jeg fik gennet pibeænderne så meget, så de svømmede ud til siden. I samme manøvre kom jeg på skud af 2 af krikænderne. Jeg var mere end klar men fik lige pludselig en tanke: Var der patroner i geværet, havde jeg i skyndingen fået stoppet nye patroner i kanonen?

Mine bange anelser holdt stik, da krikænderne lettede lød der 2 klik i stedet for de normale knald. Nu har du gjort det igen tænkte jeg!!

Categories
Strandjagt

Østenvind

Nu kan det snart være nok med al den østenvind.

For det første giver det lavvande i stranden og for det andet betyder det, at der ikke er nogen bevægelse i ænderne her i Isefjorden.

Alligevel skulle man jo af sted her forleden. Ned og kigge til ænderne, som lige her og nu er domineret af kollosale flokke af pibeænder, næsten udelukkende gamle fugle, med overvægt af gamle hanner.

Der kunne jo også være nogle spidsænder og krikænder blandt pibeænderne. Det viste sig at være tilfældet. Enkelte spidsænder og en sværm krikænder på 100 stykker var lige så utilnærmelige som de durkdrevne pibeænder.

Flokkene gik på vingerne og skabte røre i andedammen. En flok ænder kom lige imod mig og det lykkedes mig at dukke mig så meget bag skærmen, at de kom drønende lige ind i hovedet. Det var gråænder, op og holde til en af andrikkerne, der dog måtte have 2 skud inden den gik ned stendød. Skuddene gav atter lidt gang i ænderne, men de holdt sig klogeligt uden for skudhold.

Det er dejligt sensommervejr, men for andejagtens skyld må der gerne ske ændringer i vinden.

Categories
Strandjagt

Spidsænder

Det er sådan, at spidsanden optræder forholdsvis sparsomt på jagtterrænerne i Isefjorden.

Til gengæld ser vi den i de seneste år i hele jagtsæsonen. Det bevirker, at vi senere på året har mulighed for at se den udfarvede spidsandrik med det karakteristiske kaffebrune hoved, det hvide bryst og ikke mindst de forlængede halefjer, der giver fuglen et spidst udseende både for og bag, når man ser den i luften.

Her i starten af jagtsæsonen var der en kravlechance i Vigen. Helt nede i bunden på det totalt blanke vand lå en lille flok ænder på 8-9 stykker. Mine første tanker gik i retning af krikænder, men de virkede alt for lyse og samtidig også større.

En forsigtig kravletur bragte syn for sagen. Da jeg nærmede mig ænderne strakte de hals, og så kan man aldrig være i tvivl. Det var spidsænder.

Efterhånden blev der uro i flokken, de begyndte at svømme foran prammen, og da de lettede på skudhold måtte chancen udnyttes. Forbi i første skud, og i andet skud gik en af ænderne ind i jagtstatistikken. Dagen var reddet og årets første spidsand var under dæk.

Det var en gammel spidsandrik, der måtte studeres yderligere.

Anden var naturligvis ikke i pragtdragt, men det smukke stålblå/grå næb og de flotte vinger med det lige så smukke spejl og forvinge var lige til fuglebogen.

Categories
Fugle

Knarænder

Knaranden er i de seneste år blevet mere almindelig, og ses oftere i den danske natur.

Omkring Holbæk er det dog ganske sjældent at iagtage denne art. Stor var forbavselsen også da man lige pludselig kunne se en enlig knarand ved fladvandet syd for Holbæk.

Knaranden kan umiddelbart forveksles med en gråandehun, men når man for rettet kikkerten på anden ses en tydelig forskel. Knaranden fremtræder mere grå og har man held til at se det hvide spejl, er man overhovedet ikke i tvivl.

Knaranden ved omtalte fladvand ser umiddelbart ud til at være en ung andrik, og det er dejligt at se en sådan rarietet tæt ved bymæssig bebyggelse.

Grågæssene er i øvrigt blevet forøget med endnu et par med 3 gæslinger, så der er liv ved  fladvandet, hvor også troldænderne fortsat er at se.

Fra pålidelig ornitologisk kilde kan det meddeles, at også atlingand og krikand er set inden for det sidste år. Selv har jeg dog ikke haft lejlighed til at se disse arter.

Så mangler vi kun spidsanden ved vandet. Sandsynligheden for denne art er dog ringe, men man kan aldrig vide!

Categories
Fugle

Grågæs

April er på mange måder en spændende måned!

Vejret er omskifteligt. Det kan være strålende solskin, surt og trist med regn og rusk, ja sågar kan der komme en snestorm med tilhørende ubehageligeheder.

De vilde fugle og dyr blæser på det omskiftelige vejr, og nogle har været i gang med “fødselsforberedelser” allerede fra slutningen af februar.

Sådan er det med grågæssene. De er de fødte optimister, så allerede i starten af april kan man se de første gæslinger. Således også i fladvandet syd for Holbæk, hvor 2 grågåsepar er kommet med i alt 8 gæslinger, 4 til hvert par!

Ellers har der været usædvanligt besøg af 2 flotte skeandrikker, ligesom et pibeandepar også er set ved fladvandet!

Skeandrikken er en laps af dimensioner i pragtdragten og pibeandrikken konkurrerer ganske fint med den.

Ellers er der atter troldænder på samme vand. Det er spændende om de også har til sinds at yngle i området i lighed med sidste år!!