Kategorier
Strandjagt

Østenvind

Nu kan det snart være nok med al den østenvind.

For det første giver det lavvande i stranden og for det andet betyder det, at der ikke er nogen bevægelse i ænderne her i Isefjorden.

Alligevel skulle man jo af sted her forleden. Ned og kigge til ænderne, som lige her og nu er domineret af kollosale flokke af pibeænder, næsten udelukkende gamle fugle, med overvægt af gamle hanner.

Der kunne jo også være nogle spidsænder og krikænder blandt pibeænderne. Det viste sig at være tilfældet. Enkelte spidsænder og en sværm krikænder på 100 stykker var lige så utilnærmelige som de durkdrevne pibeænder.

Flokkene gik på vingerne og skabte røre i andedammen. En flok ænder kom lige imod mig og det lykkedes mig at dukke mig så meget bag skærmen, at de kom drønende lige ind i hovedet. Det var gråænder, op og holde til en af andrikkerne, der dog måtte have 2 skud inden den gik ned stendød. Skuddene gav atter lidt gang i ænderne, men de holdt sig klogeligt uden for skudhold.

Det er dejligt sensommervejr, men for andejagtens skyld må der gerne ske ændringer i vinden.

Kategorier
Strandjagt

Tilbageblik

Af og til kommer gamle jagtoplevelser ind på nethinden. Ja det er ofte sådan, at det man erindrer som oplevet for et par år siden i virkeligheden ligger langt længere tilbage i tiden. Sådan var det også med denne jagtoplevelse. Ved et opslag i jagtjournalen viste det sig, at det faktisk var helt tilbage fra oktober 1998!

I starten af oktober oplever man ofte de første rigtig blæsende dage. Det kan give liv i svømmeænderne. En aflyst dykandetur dagen før satte gang i lysten til at tage af sted fra morgenstunden, men ak og ve, som så ofte før en halv time for sent op!

Blæsten var kraftig fra vest/nordvest. Det betyder højvande, og nogle steder i Isefjorden gode muligheder for trækjagt. Da jeg var sent på den var det oplagt, at prøve inde i Holbæk Fjord. Hen til Rønnen, men da jeg var ved at ankre motorbåden op lød der skud. Det betød, at turen fortsatte ned til øerne.

Godt og vel lyst gik det derned af. Da jeg nåede frem til den påtænkte plads for dagens jagt, var der et sammensurium af fugle, pibeænder, spidsænder, gråænder og krikænder forsamlet. En spidsand måtte lade livet, og så var det ellers ud med lokkerne!

Det blev en herlig dag med højt solskin, mange trækkende fugle, og ikke mindst også en del chancer til ænderne.

Jeg har ofte problemer med venstre sideskud, vil gerne se fuglen, og skyder derved af og til under og bagved. Slet så galt gik det ikke den dag, men tendenserne var der. Det betød også og ikke mindst på grund af den kraftige blæst, at det var sjældent jeg skød mere end et skud, hvis det første var en træffer. Det var godt at have næste skud til aflivning, hvis det skulle blive nødvendigt. Der er ikke så meget ved at efterlade en anskudt and, fordi aflivningen kan være vanskelig under sådanne forhold.

En lille flok krikænder kom fint til lokænderne, under i første skud, ænderne steg lodret op, 27 m opover dem i andet skud, og en krikand dryssede.

Ellers var det mest pibeænderne, der holdt for ikke mindst fordi der det år allerede var mange unge fugle, og de er jo lidt mere taknemlige for lokkerne.

Slut med patroner, der var ikke nok med i tasken. På den anden side et par håndfugle ænder, herligt jagtvejr, mange flotte indfløj til lokænderne, der ogå betød, at der nogle gange blot blev kigget på. Hvad mere kan man ønske sig af en jagttur?