Categories
Strandjagt

Bramgæs, der blev til grågæs

Her først i oktober får vi i Isefjorden besøg af bramgæssene i varierende mængder fra år til år.

Vedvarende østenvind i de sidste dage af september og starten af oktober kan bringe antallet betragtelig i vejret. I år har det mest været vestenvind, men alligevel er de der lige pludselig, og deres karakteriske lyd bliver et nyt element på strandjagtturene.

Et vedvarende hold i ryggen her i starten af oktober satte en midlertidig stopper for kravlejagten. Ja reelt var jeg nok aldrig kommet op af skydeprammen, hvis jeg var blevet læsset derned.

Bedring af tilstanden satte gang i en tur just i dag. Ned til øerne gik det. Det kunne jo være, der var en chance?

Det var godt og vel skydelyst, da jeg nåede frem, ingen skal sige der er problemer med at komme op om morgenen! En flok bramgæs på 40-50 stykker kørte rundt og smed sig mindre end 100 m fra mig. Nå ja de er rare at se på.

Men var de gæs der lå lidt længere fremme ikke lidt store? Op med kikkerten, nej det er vist også bramgæs. Dette gentog sig et par gange, og det gav lige pludselig gang i gæssene, men lyden havde nu fået en ganske anden klang, og 50-60 grågæs væltede derud af, mens de ved højlig gakken beklagede sig over fredsforstyreren.

Ellers var det mest pibeænder og et par store flokke af spidsænder, der fangede opmærksomheden, og en ung pibeandrik måtte lade livet, mens en kravlechance til 4 gråænder ikke bragte yderligere jagtbytte på dækket.

Categories
Fisketur

Fisketur i magsvejr

Hornfiskene skulle lige prøves en enkelt gang her sidst i maj.

Mange har det vel sådan med hornfisk. De er meget sjove at fange, men man skal helst ikke have for mange af dem med alle de grønne ben.

Hornfiskene bed som tossede på “bomulden” og knapt var man kommet ud af fjorden førend det blev nødvendigt at indstille fiskeriet. 5 hornfisk er nok til undertegnede.

Der blev fisket lidt på skrømt på turen ned til og omkring øerne, og på det lave vand kunne man se slangerne stryge afsted. Bomulden giver en mulighed for at frigive de fangne hornfisk uden de lider skade, så det blev til yderligere nogle fisk, der fik friheden. Jeg bryder mig egentlig ikke om, at fange fiskene blot for fornøjelsens skyld og efterfølgende slippe dem fri. Derfor blev fiskeriet indstillet og kikkerten fundet frem.

En pæn flok grågæs trak rundt og de havde følgeskab af 2 bramgæs, der gjorde sig bemærket ved deres karakteristiske lyd. Bramgåsen yngler efterhånden en del steder i Danmark, men det ville vil være for optimisk at håbe på, at det også skulle blive tilfældet med et par gæs, der nok blot er blevet forsinket i deres færd nordpå.

Ederfuglene holdt godt, da jeg lidt af vanvare kom for tæt på et par, det gav tankerne et pift i retning af oktober, men den tid den glæde!