Så skete det igen! Ja vi har vel alle prøvet det!
Krikænderne har ikke været så talrige indtil nu på Isefjorden, men det er da lykkedes at få nogle stykker her ved efterårets første jagtture.
Forleden dag tog jeg endnu engang ud over fladerne mod de utilnærmelige pibeænder i håb om at overraske et par krikænder, som ofte ligger sammen med pibeænderne. Det ville ikke rigtig lykkes, men da jeg nærmede mig land fik jeg øje på en flok helt inde under land.
Jeg kom fint på skud, i første skud røg 2 ned og yderligere én fik jeg i 2. skud. Hurtigt en patron i kammeret, idet den ene af ænderne ikke var helt død.
Jeg steg ud af prammen, og hentede ænderne på det lave vand. Herefter gik turen op langs land, og da det var fint stille vejr, var det oplagt at padle hen til en nærliggende ø.
Da jeg nærmede mig øen kunne jeg se mange ænder, og der var også nogle krikænder blandt pibeænderne. Jeg fik gennet pibeænderne så meget, så de svømmede ud til siden. I samme manøvre kom jeg på skud af 2 af krikænderne. Jeg var mere end klar men fik lige pludselig en tanke: Var der patroner i geværet, havde jeg i skyndingen fået stoppet nye patroner i kanonen?
Mine bange anelser holdt stik, da krikænderne lettede lød der 2 klik i stedet for de normale knald. Nu har du gjort det igen tænkte jeg!!