En stor del af min strandjagt foregår som kravlejagt. Det er udfordrende og spændende jagt, som også af og til kan give grå hår, når fuglene ikke vil holde.
På sin vis er det utroligt, at man i en så forholdsvis stor båd som en skydepram vitterlig er kan komme på skud af de ofte meget vilde ænder.
Sidst i november oplevede man en af de dage hvor alting lykkedes. Det var gråændene det gjaldt, og i dag ville de holde. Det gav en del chancer, som også blev udnyttet med et rimeligt resultat.
Fuglene er her i starten af vinteren i den bedste kondition, og det er altid en fornøjelse, at samle en nyskudt gråandrik eller gråand op, og lægge under dæk til de øvrige, som tidligere på dagen lod sig overliste.
5 stykker blev det til og så yderligere på faldrebet en ung spidsand, som måtte ned trods det faktum, at en stor sten blev ramt, ligesom man skulle til at gribe geværet. Det gav panik, da de 3 spidsænder forskrækket lettede. Dens 2 makkere slap uskadt, da et dårligt skud til den and jeg fik med hjem krævede en ekstra patron, da den ikke dødskudt faldt på vandet.
